Begrebet Marte Meo stammer fra det latinske udtryk, „mars martis", der på dansk er oversat til „ved egen kraft". Det er hollænderen Maria Aarts, der har udviklet Marte Meo-metoden. Maria Aarts har med udviklingen af metoden skabt et anerkendt og i mange år savnet praksisredskab, der fokuserer på vellykket kontakt og kommunikation mellem mennesker. Metoden går i al sin enkelthed ud på at afdække og udvikle samspilskompetencer, der understøtter og styrker samspillet mellem mennesker. Metodens udviklingsstøttende principper er udledt fra talrige studier af velfungerende samspil mellem forældre og deres børn. Principperne har siden hen vist sig at være alment gældende for samspillet mellem mennesker.